Danmark mod Madspild
Danmark mod Madspild er en frivillig aftale hvis mål er, at halvere madaffald, inkl. madspild og/eller fødevaretab i den danske fødevarebranche inden 2030.
Initiativet har sit afsæt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, SDG 12.3, hvor det globale madaffald pr. indbygger skal halveres inden 2030 og fødevaretabet reduceres.
I Danmark går der årligt ca. 700.000 tons mad til spilde – 2/3 af dette spild forekommer i fødevaresektoren, fx i landbruget, i fødevareindustrien, i restauranter og i offentlige institutioner.
Når vi producerer en fødevare, bruges der energi, vand, jordarealer, næringsstoffer og ofte også sprøjtemidler. Hvis fødevaren smides ud efterfølgende, går ikke kun fødevaren, men også alle de ressourcer, der er blevet brugt til at fremstille fødevaren, til spilde. Når vi reducerer madspildet i Danmark, understøtter vi klima- og miljøindsatsen gennem en mindre udledning af CO2, sikrer en bedre udnyttelse af jordens ressourcer og bidrager positivt til den danske økonomi.
Den frivillige aftale Danmark mod Madspild bæres af en gensidig indsats og samarbejde mellem hele fødevareværdikædens forskellige aktører.
Hvem er du?

Fremskridtet skal sikres via samarbejde og vidensdeling mellem førende virksomheder og organisationer inden for hele fødevarebranchen og med respekt for hele fødevareværdikæden. Der pålægges både medlemmer og Danmark mod Madspild et ansvar for succes.
Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab – ONE\THIRD er ansvarlig for aftalen og arbejder i partnerskab med førende virksomheder, organisationer, videns institutioner og offentlige institutioner om at opnå målene.










































Hvad er madaffald,
madspild og fødevaretab?
Ønsker man som virksomhed at reducere sit madaffald inkl. madspild og fødevaretab, så er det en rigtig god idé at starte med at måle på det. Medlemmerne af Danmark mod Madspild er alle pålagt at skulle måle og indberette deres årlige mængder af madaffald, inkl. madspild og fødevaretab.
Når vi måler på madaffaldet, inkl. madspild og fødevaretab så er det nødvendigt at være enige om, hvad det er vi måler på. For hvad er madaffald, hvad er madspild og hvad er fødevaretab egentlig?
Madaffald er den fulde mængde af både det spiselige og det ikke spiselige ved en fødevare, såsom banan (spiseligt) og bananskræl (ikke spiseligt). Madspild er den del af fødevaren, der er spiselig, men ender som affald, madspild er altså en delmængde af det samlede madaffald. Madspild er mad, som kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud.

“A review of 1,200 business sites across 700 companies in 17 countries found that nearly every site evaluated achieved a positive return, with half seeing a 14-fold or greater return on investment.”
Men forskellige mennesker spiser forskellige ting – derfor betyder begrebet madspild i praksis noget forskelligt for forskellige mennesker – og i de forskellige fødevareværdikædeled. For eksempel definerer den animalske fødevareindustri fødderne på hønen – såfremt de bliver smidt ud – som madspild, idet fødderne anses som en delikatesse i asien, og derved kan eksporteres som en spiselig del af fødevaren. Går fødderne til spilde vil det altså være madspild. Midlertidigt vil et offentligt køkken normalt anse fødderne fra hønen som madaffald, idet de næppe kan forberede et måltid af fødderne for folk på et plejehjem eller for børnene i en børnehave. Går fødderne til spilde vil det offentlige køkken således definere det som værende madaffald.
Begrebet madspild kan altså forstås forskelligt både i de forskellige fødevareværdikædeled, men også kulturelt set.
I Danmark mod Madspild arbejder vi desuden med begrebet fødevaretab. Fødevaretab er de fødevare, der endnu ikke er godkendt til human konsum, men som må betragtes at være dyrket med henblik på human konsum. Det er fx animalske produkter, der går til spilde inden de er godkendt til human konsum på slagteriet – det kan være svin der dør under transporten til slagteriet. Det kan også være jordbær, der pløjes ned inden de er høstet – fordi modtageren af produktet vurderer, at det ikke som planlagt kan sælges til human konsum.
Når man adresserer madspildsdagsordenen i internationale sammenhænge, taler man for det meste om food loss and food waste – altså fødevaretab og madaffald. I EU indførte man fx i 2019 at obligatorisk måling af food waste – altså madaffaldet, og FNs verdensmål SDG 12.3 handler også om madaffald og fødevaretab: ”By 2030, halve per capita global food waste at the retail and consumer levels and reduce food losses along production and supply chains, including post-harvest losses.”
Du kan læse mere om madaffald, madspild og fødevaretab under de forskellige fagsider.
Hvorfor er madspild vigtigt?
At forebygge madaffald, inkl madspild, og fødevaretab er god forretning, for dig om for din omverden. Så kort kan det siges.
Madaffald, herunder madspild, og fødevaretab har nemlig både store økonomiske konsekvenser, og store miljømæssige konsekvenser, herunder fx klimabelastning, ressourceforbrug, økotoksicitet, forsuring, næringssaltbelastning, og human toksicitet.
Fødevareindustriens omkostninger fra madspild er til tider skjult i virksomhedens driftsbudgetter, hvor det accepteres som en almindelig omkostning ved at drive forretning. Reduktion af madspild er en mulighed for at forbedre virksomhedens bundlinje.
Madspild og fødevaretab er en global udfordring, og i de internationale samfund arbejdes der derfor også intenst med denne dagsorden. Her er nogle forslag til hjemmesider, hvis I ønsker at følge den internationale madspildsdagsordenen tæt.
https://www.un.org/en/observances/end-food-waste-day